lørdag 19 august 2017

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 DEBAT

Betyder Ørestad Fælled Kvarter urnaturens udslettelse i København?

anders morten christoffersenI den ophedede debat om byggeriet af det planlagte Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled oplever vi, at flere myter og løse påstande fortjener at blive aflivet. Når det fremtures at byggegrunden som natur ikke er noget særligt, blot en tilfældig samling uinteressante buske, så er det lodret forkert

Her er tale om urnatur, om et vildnis med flere tusinde år på bagen. Vild og uberørt natur betyder naturligvis ikke, at et menneske aldrig har sat sine ben inde på området. Det påstår ingen. Men vi taler om et område – nærmest midt inde i København – der aldrig er blevet gødsket, dyrket eller pløjet. Det er i sandhed enestående. Her er et naturområde med en ubrudt naturlig kontinuitet, der går tilbage til den seneste istid. Dynamisk og vild natur med 5.000 år på bagen midt inde i asfaltjunglen, et vildnis med sjældne og truede planter og dyr. En lille naturperle tæt på storbyens bankende hjerte. At sådan noget overhovedet er muligt i dagens Danmark er rent ud sagt mirakuløst!

Ja, området er noget særligt. For blot at tage ét eneste eksempel på stedets bevaringsværdige natur: Byggeområdet rummer den akut truede og sjældne plante brændeskærm, der i hele Danmark kun findes på Amager. En plante, der på grund af dens sjældenhed af Københavns Kommune selv i  "Plads til Naturen" (2011) betegnedes som en "kommunal ansvarsart". Man kan spørge sig selv, om kommunens ledende politikere er sig sit ansvar bevidst, når man planlægger at jævne et af dens sidste danske levesteder med jorden? Uden at vide om den vil overleve i den planlagte kunstige erstatningsnatur.

Byggeområdets naturværdi vurderedes så højt, at det 1992 blev fredet af Fredningsnævnet, for blot kort tid efter at blive "affredet" med Ørestadsloven, der satte fredningen ud af kraft. Ikke på grund af saglig vurdering af områdets naturværdier, men fordi naturen måtte vige pladsen for økonomien. Sådan var det dengang.

Her 25 år efter er København en helt anden by og et helt andet sted  – også økonomisk. Det kan alle være enige om. Bør vi så haste beslutningen om byggeriet igennem uden at undersøge om der er et reelt alternativ til at bygge på urnaturen? Er det nødvendigt at forcere byggeriet uden så meget som at overveje mulighederne for en anden placering? Ja, for eksempel en placering, der kan give København flere boliger, men ikke samtidig ødelægger den sidste rest af vild og uspoleret urnatur i Hovedstaden. Dette blev foreslået undersøgt af Borgerrepræsentationen allerede i november sidste år, men forslaget samlede desværre ikke flertal.Vi mener stadigt, at det er nødvendigt at overveje.

Når det i debatten om byggeriet fra bygherren By & Havn's side antydes, at området ikke er uspoleret, da man tidligere tildels har ødelagt områdets flora og fauna gennem deponering af jord, er logikken mildt sagt aparte. Skødesløs omgang med områdets naturværdier for 15-20 år siden, retfærdiggør vel ikke en gentagelse nu? I stedet for at gentage tidligere fejl som at placere en kæmpe skulptur midt i en sjælden plantes levested, kunne vi forsøge at gøre det bedre i anden omgang. Vi kunne prøve at tage hensynet til truet og unik flora og fauna seriøst. Kommunens ledende politikere kunne tage de ord alvorligt, fra Københavns Kommunes egen tidligere erklærede biodiversitetsstrategi "Plads til Naturen" om at "optimere mulighederne for biologisk mangfoldighed." Med andre ord, forstå at naturen har en værdi i sig selv, ikke kun som tom og pyntelig staffage i baggrunden for travle storbymennesker. Men som natur.

Denne unikke natur har ligget her i 5.000 år. Forsvinder den nu, kan det være for evigt. Fortjener den ikke, at vi i 2017 lige tager os lidt ekstra tid til at undersøge om 2.500 boliger kan ligge et andet sted?

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

euronews